Vi har igen åbent fra den 6. april 2021

Når du kommer til behandling skal du fremvise dit coronapas, der viser, at du enten har en negativ coronatest (ikke ældre end 72 timer), at du er vaccineret eller kan påvise, at du tidligere har været smittet med coronavirus.

Vi glæder os til at se dig

 

Fakta om massage

Kort om massage
Massage er baseret på kroppens anatomiske opbygning og fokuserer på at få bevægeapparatet til at fungere optimalt. Ved massage gennemarbejder man muskulaturen. Med viden og kendskab hertil, benyttes forskellige massageteknikker til at blødgøre musklerne og strække senerne. Musklernes kapillærer udvides, blodcirkulationen forbedres og musklerne afslappes, hvilket bevirker, at spændinger og infiltrationer forsvinder. Kroppen frigiver hormonstoffet endorfin, som virker smertestillende og beroligende. Lymfesystemet stimuleres, så kroppens affaldsstoffer frigives.

Anvendelse af massage
Massage kan bruges til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader i bevægeapparatet. Det kan fx være overbelastning af muskler og led, smerter i ryg, skuldre, arme, nakkeproblemer, stress, hovedpine/migræne, ­musearm, tennisalbue, sovende fingre, akutte muskellidelser, m.m.

Kilde: www.sundhedsguiden.dk